Shift-serien

billede-1

Ja ja ja – so shoot me – jeg ved det ikke er originalt at linke til nummer fire i den samme serie af indie-spil, meeeeen jeg elsker stadig ‘Shift”-serien, og når der netop er kommet nummer fire på banen, så MÅ det bare frem.

Og meget har ændret sig i Shift 4 – bl.a. skal man nu kontrollere flere personer på en gang – men ellers er konceptet det samme: et tryk på Shift-tasten vender hele banen på hovedet, så sort bliver hvidt og vice versa. Hvilket så giver exceptionelt hårde gåder, så held og lykke.

Samtidig er det originale Shift-spil udkommet til iPhone/iPhone Touch – både i en gratis Lite-udgave og en fuld version til 6 kroner – så indrømmet skammeligt, at jeg ikke fik det spil med på min liste i onsdags over gode iPhone-spil.

God weekend og god “shifting” 🙂

Spil Shift 4 her

Læs mere her om Shift 3 – Shift 2 og Shift

Nevermore-serien

nevermore

Der ER bare noget helt unikt over det. Stilen, farverne og animationerne. Og så selvfølgelig stemningen.

Spiltrioen Nevermore er en gennemført visuel tour de force ind i en fabelagtig verden, der sprudler af kreativitet og opfindsomhed. Ganske vist er det ikke meget man kan, men Nevermore-spillene oser bare af X-factor, når man styrer den lille sorte knægt gennem den ene Storm P-maskine efter den anden. Elsker virkelig stilen som herover i Nevermore 3 eller som herunder i Nevermore 2:

nevermore-2-screenshot

Men heldigvis er den personlige stil fulgt til dørs af et enkelt, men aldrig ensidigt gameplay. Dermed erklærer jeg påsken for reddet for Fredags-spillenes vedkommende: tre huskværdige gratisspil til torsdag, fredag og mandag. 🙂

Stor tak til kollega Morten Bertelsen for tippet – owe you one…

God platformsspringeri og god påske til jer alle!

Nevermore 3

Nevermore 2

Nevermore 1

Story Book

story

Stil betyder meget for et spil. Og at følge op efter sidste uges vidunderlige Windosill er svært, men ugens fredagsspil ‘Story Book’ gør det godt.

Som i en opslået historiebog er spillet et typisk, men utroligt fængslende “find fejlene” spil. Pointen er at højre side af bogen skal være et spejlbillede af venstre side. Derfor skal der på højre side klikkes på alle de elementer, som skal vendes for at spejbilledet bliver rigtigt.

Let i starten, men jo flere elementer, der popper op og tiden samtidig tikker, gør det ganske udfordrende på sigt.

God weekend og st. bededag 🙂

Spil Story Book her

Obey the Game

skc3a6rmbillede-2009-12-11-kl-120355

I spil er vi vant til at gøre, hvad vi får besked på.

Vi udfører troligt tutorial efter tutorial, mission efter mission og adlyder loyalt spillets ordrer, for ellers kan vi ikke få underholdning og have det sjovt.

Det skisme sætter ‘Obey the Game’ ret godt på spidsen – i sin Warioware-hektiske-zapperi skal man gøre, hvad spillet siger i en række lynhurtige minispil. Men hvis skærmen pludselig er rød, og der står “DISOBEY”:

skc3a6rmbillede-2009-12-11-kl-120313

…. så skal man gøre det stik modsatte af ordren på skærmen.

Hjernen bag er jmtb02, som tidligere har lavet de ligeså fantastiske Fredagsspil som ‘Achievement Unlocked’ og ‘This is the Only Level’. Og derfor er der selvsagt også en cirkuselefant i hovedrollen….

Nyd din illoyalitet (eller netop loyalitet jo…hmmm) og god weekend 🙂

Prøv spillet Obey the Game her

VVVVVV

ss_preview_2jpg

Kun højre, venstre og skift tyngdekraft.

Mere skal der ikke til i indie-spilskaberen Terry Cavanagh seneste gådespil ‘VVVVVV’, som er et af de få indie-spil, der har fået anmeldelser i både Edge og Eurogamer. Og med rette, fordi bag den retro-agtige grafik gemmer sig et overordenligt veldesignet platforms/puzzle-spil, som viser, hvor langt man kan komme med originalt banedesign.

Grundkonceptet igennem hele spillet er nemlig kun de tre knapper – højre, venstre og så en tast, der vender tyngdekraften på hovedet – hvilket er mere end rigeligt til at give sved på panden. For ja, ‘VVVVVV’ er masochistisk svært, men hele vejen så betagende stramt designet og blottet for alt overflødigt fedt. Særligt når skiftet i tyngdekraft giver en spændende spildynamik, hvor alle baner i virkeligheden bliver to baner…

Det fulde spil koster 10 euro, men prøv den gratis demo og se, om konceptet fænger.

God weekend og nyd rum-eventyret 🙂

Spil VVVVVV her