Understanding Games

blob.jpg

Roolig nu – det er stadig fredag, og ugens fredagsspil bliver ikke ligeså langhåret som forrige uges 3rd World Farmer. Promise.

Næ, selv om der stadig er læring på spil, så er ugens spil nu ikke også kedeligt. Snarere en af de mere optimale versioner jeg har set af en kobling mellem spil og læring: koncentreret, kort og koncist. Med en pointe smukt indbygget i gameplayet.

Nok snak herfra – prøv selv dette spil, der lærer spilleren om spilforståelse – kapitel 3. De andre tre kapitler kan også anbefales, der bl.a. tackler identifikation og movitation i spil.

God weekend 🙂

Prøv “Understanding Games Episode 3”  her

Little Wheel

billede-1

Hold fast, hvor er det kort, men ‘Little Wheel’ er en sand nydelse af de sjældne hele vejen igennem – lidt i stil med Nevermore, som hermed får endnu en anbefaling med på vejen.

I ‘Little Wheel’ er man en robot, der skal prøve at vække sin civilisation til live igen, og hele universet oser af stil, cool jazz og en særegen afslappet atmosfære.

Ulig mange andre eventyrspil skal man ikke “pixel-hunte”, dvs. febrilsk prøve at køre musen over hele skærmen, for at finde ud af, hvad man kan interagere med – alt er hele tiden oplyst af hvide cirkler, så det er afstressende oplevelse at spille igennem.

Så held og lykke med at redde verden og genoplive robotterne – og god weekend 🙂

Spil Little Wheel her

Nevermore-serien

nevermore

Der ER bare noget helt unikt over det. Stilen, farverne og animationerne. Og så selvfølgelig stemningen.

Spiltrioen Nevermore er en gennemført visuel tour de force ind i en fabelagtig verden, der sprudler af kreativitet og opfindsomhed. Ganske vist er det ikke meget man kan, men Nevermore-spillene oser bare af X-factor, når man styrer den lille sorte knægt gennem den ene Storm P-maskine efter den anden. Elsker virkelig stilen som herover i Nevermore 3 eller som herunder i Nevermore 2:

nevermore-2-screenshot

Men heldigvis er den personlige stil fulgt til dørs af et enkelt, men aldrig ensidigt gameplay. Dermed erklærer jeg påsken for reddet for Fredags-spillenes vedkommende: tre huskværdige gratisspil til torsdag, fredag og mandag. 🙂

Stor tak til kollega Morten Bertelsen for tippet – owe you one…

God platformsspringeri og god påske til jer alle!

Nevermore 3

Nevermore 2

Nevermore 1

Obey the Game

skc3a6rmbillede-2009-12-11-kl-120355

I spil er vi vant til at gøre, hvad vi får besked på.

Vi udfører troligt tutorial efter tutorial, mission efter mission og adlyder loyalt spillets ordrer, for ellers kan vi ikke få underholdning og have det sjovt.

Det skisme sætter ‘Obey the Game’ ret godt på spidsen – i sin Warioware-hektiske-zapperi skal man gøre, hvad spillet siger i en række lynhurtige minispil. Men hvis skærmen pludselig er rød, og der står “DISOBEY”:

skc3a6rmbillede-2009-12-11-kl-120313

…. så skal man gøre det stik modsatte af ordren på skærmen.

Hjernen bag er jmtb02, som tidligere har lavet de ligeså fantastiske Fredagsspil som ‘Achievement Unlocked’ og ‘This is the Only Level’. Og derfor er der selvsagt også en cirkuselefant i hovedrollen….

Nyd din illoyalitet (eller netop loyalitet jo…hmmm) og god weekend 🙂

Prøv spillet Obey the Game her

VVVVVV

ss_preview_2jpg

Kun højre, venstre og skift tyngdekraft.

Mere skal der ikke til i indie-spilskaberen Terry Cavanagh seneste gådespil ‘VVVVVV’, som er et af de få indie-spil, der har fået anmeldelser i både Edge og Eurogamer. Og med rette, fordi bag den retro-agtige grafik gemmer sig et overordenligt veldesignet platforms/puzzle-spil, som viser, hvor langt man kan komme med originalt banedesign.

Grundkonceptet igennem hele spillet er nemlig kun de tre knapper – højre, venstre og så en tast, der vender tyngdekraften på hovedet – hvilket er mere end rigeligt til at give sved på panden. For ja, ‘VVVVVV’ er masochistisk svært, men hele vejen så betagende stramt designet og blottet for alt overflødigt fedt. Særligt når skiftet i tyngdekraft giver en spændende spildynamik, hvor alle baner i virkeligheden bliver to baner…

Det fulde spil koster 10 euro, men prøv den gratis demo og se, om konceptet fænger.

God weekend og nyd rum-eventyret 🙂

Spil VVVVVV her

This is the Only Level – Too

skc3a6rmbillede-2010-03-12-kl-123407

Ah – som en direkte efterfølger til det sublimt irriterende ‘This is the only level‘ er der 100 procent flere “stages”, nye skarpe pigge og friske elefanter. Hvis det lyder rablende gakket, så er det det også, men kun fordi man styrer en cirkuselefant, og så fordi spillereglerne hele tiden ændrer sig, selv om banen forbliver komplet uændret. Man spiller nemlig på den evige “level 2”, mens spillet efter hver bane mobber en med, at nok er BANEN klaret, men der er endnu laaaang vej endnu til at gennemføre niveauet (level).

Og banerne? De skal klares nogle gange ved bare at vente i fem sekunder, andre gange løfte porten til udgangen med musen eller smække shift-tasten ned fem gange i træk.

Det er ligeså sadistisk som sublimt frustrende (bare rolig – der ER link til et walkthrough…), men begrænsningen giver grobund for et en ekstremt imponerende opvisning i spilmekanik, og hvor lidt der skal til for at ændre hele spillets “feel”.

Udvikleren bag – jmtb02 – står også bag meta-spil som det mere komiske ‘Achievement Unlocked‘ og ‘OBEY the Game’, som tidligere begge har beriget mine fredage.

Så happy rule-hunting, husk at mute musikken og god weekend 🙂

Prøv spillet her