Closure

Spil Closure her

Reklamer

Everyday the Same Dream

skc3a6rmbillede-2010-10-05-kl-124914

I lyset af debatten omkring Medal of Honor og 1378 Km, så faldt jeg i går over et spændende interview med en af mine absolut yndlingsspilskabere – den italiensk-fødte Paolo Pedercini, bedre kendt som “Molleindustria”.

Han har en tilgang til spil, han kalder “Radical Gaming”, som prøver at lave spil, der udfordrer rammerne for vores samfundsværdier – bl.a. som McDonalds-spillet, hvor man skal bl.a. skal fælde regnskoven for at få biksen til at køre eller provo-spillet ‘Operation Pedopriest’, hvor man skal beskytte pædofile katolske præster fra politiet indtil mediebevågenheden er faldet og faren drevet over.

Ikke overraskende har disse spil vakt deres ramaskrig rundt om i verden, men det er virkelig inspirerede at se en spilskaber, der er så bevidst omkring, hvilke samfundsværdier  hans spil skal udfordre.

Som han siger i interviewet til Journal 3:

“Mainstream” games appear to “mainstream” players as non-political, or ideologically neutral, simply because they build their systems upon our Western, 21st century, common sense.

Of course expanding your business and maximizing profits is the goal of every business management game; of course killing a fable-like caricature of an Arab is the goal of a contemporary war game; of course colonizing and possibly destroying other civilizations is the goal of a strategy game.

A “radical” game is not only a game with a radical message, but a cultural artifact that indirectly points to and criticizes the assumptions that inform mainstream games.

Hele ideen om, at vi tager det fuldkommen for “normalt”, at vi i spil skal overvinde andre civilisationer med vold og magt eller skyde Taleban-krigere er interessant. Særligt når man gang på gang ser spil, der bliver udråbt som usmagelige eller søgte, når de prøver at gå imod eller udfordre denne “norm” og de faste samfundsdiskurser inden for spildesign.

Jeg kan kun opfordre til at følge Molleindustria, læse interviewet og prøve alle hans spil – f.eks. hans dybt forunderlige spildigt ‘Everyday the Same Dream.

Spil spillet her

Læs hele interviewet med Paolo Pedercini her

Se alle Molleindustrias spil her

Today I Die

billede-3

Kan man lave spilbare historier bare ved at flytte rundt på ting på skærmen? Det eksperimenterer Daniel Benmergui med i spil som I Wish I Were the Moon og Storyteller, som tidligere har været Fredagsspil her på Klik.

Men nu er hans seneste historie netop udkommet, og den er faktisk endnu mere interessant end de to foregående.

Today I Die tager kun få minutter, men er hele turen værd – for nok er det dybt syret, men det har en særegen stemning og overraskende løsninger. Det hele virker meget helstøbt og følsomt poetisk. Og kan faktisk godt lide, at stilen er så 8-bit retro. Så er der mindre til at forstyrre budskabet i al fald…

Stor stor cadeau fordi Today I Die formår at servere sin historie gennem gameplayet – en bedrift som ikke mange spil kan prale af.

Prøv det, elsk det eller had det, men hav uanset hvad en god weekend.

Spil Today I Die her

Obey the Game

skc3a6rmbillede-2009-12-11-kl-120355

I spil er vi vant til at gøre, hvad vi får besked på.

Vi udfører troligt tutorial efter tutorial, mission efter mission og adlyder loyalt spillets ordrer, for ellers kan vi ikke få underholdning og have det sjovt.

Det skisme sætter ‘Obey the Game’ ret godt på spidsen – i sin Warioware-hektiske-zapperi skal man gøre, hvad spillet siger i en række lynhurtige minispil. Men hvis skærmen pludselig er rød, og der står “DISOBEY”:

skc3a6rmbillede-2009-12-11-kl-120313

…. så skal man gøre det stik modsatte af ordren på skærmen.

Hjernen bag er jmtb02, som tidligere har lavet de ligeså fantastiske Fredagsspil som ‘Achievement Unlocked’ og ‘This is the Only Level’. Og derfor er der selvsagt også en cirkuselefant i hovedrollen….

Nyd din illoyalitet (eller netop loyalitet jo…hmmm) og god weekend 🙂

Prøv spillet Obey the Game her

Lose / Lose

For første gang i Kliks historie er ugens Fredagsspil et spil, som du aldrig skal spille – med mindre du gerne vil smadre din computer.

Du skal end ikke tænke på at installere det – medmindre du installerer og spiller det fra papirkurven på din computer.

Spillet hedder ‘Lose/Lose’, og er et spil, der har virkelige konsekvenser for sin spiller. Hver gang du fyrer et rumvæsen på skærmen ned, så slettes der automatisk en fil fra din harddisk. Så enkle er spillereglerne.

Ideen er i mine øjne fantastisk, selv om den er arty ud over alle grænser. Særligt fordi rumvæsenerne på skærmen ikke skyder mod spilleren – de er faktisk helt passive, og flyver blot ned mod spillerens rumskib. Så hvis du vælger at være aggressiv, så straffes du med en slettet fil.

Budskabet er soleklart, og viser også, hvor overfladiske mange spil lige fra Space Invaders og op til nutidens spil som ‘Killzone’ er i deres fjendebillede: disse er altid “de andre”, og der skal ikke vises nåde. Det er vigtigt at puste til fremmedfrygten, og gøre dem til umenneskelige modstandere, der blot skal agere målskive for vores aggressioner, vores usikkerhed, vores frygt og samtidig styrke vores forhold til vores “venner” i spillet. Det er klassisk krigspropaganda, men det er skræmmende så få spil, der i dag har et så nuanceret fjendebillede som ‘Lose/Lose’ – på trods af dets retrolook.

God weekend og savner du et godt fredagsspil i shoot´em up stil, så prøv f.eks. Red Fluxion

Prøv aldrig ‘Lose/Lose’-spillet her – men læs om det

Tak til Hans Lauring og Jesper Nielsen for tippet til spillet

The Company of Myself

skc3a6rmbillede-2009-11-27-kl-142734

Hvis du kun spiller et spil i år, så lad det være “The Company of Myself”.

Hvis du tørster efter gåder a la ‘Braid’, men gang på gang er blevet skuffet, så klik forneden.

Og hvis du bare vil have et af de mest spidsfindigt og intelligent designede puzzle-spil i nyere tid, så glem at læse resten og brug tiden på at spille dette spil

Der er noget i gære, når jeg fra to uafhængige kilder samme dag får foreslået samme spil.

‘The Company of Myself” minder om tidsmanipulations spil som ‘Cursor x 10′, ‘Chronotron‘ og ‘Braid‘, men tager det lige skridtet videre. Ideen er, at man skal arbejde sammen med sig selv og sine tidligere handlinger – symboliseret i dette spil via små “spøgelsesmænd”, der blot gentager, hvad man selv gjorde. Som her på billedet, hvor man skal bruge sine tidligere “jeg” som platforme, så man kan forcere banen (gå fra blomsten til venstre til den grønne dør til højre)

Men det er mekanikken – noget andet er banedesignet, som i ‘The Company of Myself’ er forrygende eminent. Indtil level ti var det sådan lidt “ja ja – fin idé”, men herefter hamrer spillet gaspedalen i bund og serverer den ene vilde gåde efter den anden. Derudover er den episke ramme også interessant, og minder mig igen enormt om ‘Braid’ i fortællesstruktur.

Sådan laver man spildesign i verdensklasse. Og så er røganimationen da FOR LÆKKER!

Tusind tak til Casper Bennike og Jesper Nielsen for tippet.

God weekend til alle og nyd nu de rasende elegante gåder 🙂

Prøv spillet The Company of Myself her

The Tin Soldier

skc3a6rmbillede-2010-05-21-kl-080943

Hvis man er vokset med de hardcore hyggeversioner af H.C. Andersens eventyr, hvor præsentationen tit er både sentimentalt, ufarligt og sødt, så er det forfriskende at se andre vinkler på og omskrivninger af historien. Cue ‘The Tin Soldier’ fra spilskaberen Alejandro Iglesias, der tager en noget mere Tim Burtonske-take på eventyret om tinsoldaten.

I ‘The Tin Soldier’ skal man i bedste point&click-stil som den et-benede tinsoldat stoppe den lede trold i æsken og redde sin udkårne. Grafikken er holdt i få farver med filter som en gammel stumfilm, og ganske som det brillante ‘Machinarium‘ foregår al styring med musen og al dialog via symboler i talebobler.

Og læg særligt mærke til musikken, der går fint i spænd med det melankolske stemning og tungsindighed, der hviler over hele spillets udtryk. Næppe et børnespil i den forstand, men et fascinerende bud på, hvordan man kan arbejde med eventyr – prøv det, hvis du også var vild med American McGees version af ‘Alice’ eller det tidligere fredagsspil ‘Hansel & Gretel‘.

Vær en tapper tinsoldat og god weekend:)

Spil ‘The Tin Soldier’ her