How

20120512-124017.jpg

Som et ærligt og direkte modsvar til nutidens alt for nemme spil og overpædagogiske doktriner i digitale spil, er det en nydelse at opleve den danske spiludvikler Michael Jensens debutspil ‘How’.
For netop spørgsmålet “hvordan” er hele kerne i et spil, der gør alt for at spilleren skal hade det mest muligt. Konceptet er bygget over klassiske platformsspil som f.eks. Syobon Action, men her har hver bane et trick – for hele ideen er , at man skal regne ud, hvordan Jensen i netop denne bane har tænkt sig at skubbe sin spiller helt ud på frustrationens kant.
I nogle baner kikser styringen, i nogle skal man holde knapperne nede i uendeligheder og i andre som herover slettes dele af spillet, hvis man rører ved filerne.
Mere skal ikke afsløres, men det er nok at sige, at Jensen mestrer at formidle sit budskab med kant, aggression og spydighed, når selve spildesignet i så høj grad skriger af uretfærdighed, had og modreaktion mod tidens casual-gaming

Læs mere og prøv selv her How

Reklamer

Kill Me

skc3a6rmbillede-2010-04-05-kl-114030

Som titlen antyder, så handler ‘Kill Me!’ om at dø.

Men ikke bare dø tilfældigt – nej her skal alle ens selvmord planlægges nøje.

Vi er ikke helt over i ‘Suicide Salary Man’-spillet, men rettere at man i ‘Kill Me!’ laver flere kloner af sig selv, når man dør, og dermed skal bruge ens egne “klon-lig” som både platforme, trampoliner og til at trykke på knapper, for at løse gåderne.

Simpelt og damn, hvor det holder. Og igen et godt eksempel på, hvordan en mindre ændring kan ældre hele spilmekanikken i et platformsspil, så det netop ikke kun handler om reflekser, men om snarrådighed.

Og så er ‘Kill Me!’ ovenikøbet dansk fra en række studerende på ITU.

Så dø nu taktisk rigtigt og god weekend 🙂

Prøv Kill Me! her