Voodoo Friends

 

Danske ‘Voodoo Friends’ er som ‘The Lost Vikings’ møder ‘Lemmings’ med voodoo-dukker. Suverænt hjernespil, hvor man skal gelejde de tre dukker Newton, Ghost og Bacon igennem snørklede baner, der kræver både høje og nye hjernevindinger.

 

Spil Voodoo Friends her

Reklamer

Splitter

billede-6

Gådespil baseret på de fysiske love er efter hånden nærmere reglen end undtagelsen. Og tit er simuleringen desværre mere imponerende end selve spildesignet.

Så faldt jeg over Splitter, der er en særegen blanding mellem et gådespil, hvor hvert træk skal planlægges, men hvor man også skal reagere hurtig af og til.

Ideen er, at din lille Smiley skal skubbes over i den brune cirkel på hver bane – og helst samle stjernen op på vejen. Eneste værktøj man har til rådighed er en kniv, der kan skære skiver af al træ eller kappe alle reb på banen, men ikke mursten eller beton. Så i denne gåde på billedet er udfordringen, hvordan man med kun to snit kan skære træblokken til eller rebet over, så Smileyen bliver svunget over i mål.

Det er selvsagt et spørgsmål om at prøve sig frem, men som hurtigt og overskueligt gådespil med god dybde fungerer Splitter præcis efter hensigten.

God weekend og slib kniven! 🙂

Spil Splitter her

Windosill

billede-5

Hvis du elsker små bizarre små spil, der fungerer efter deres helt egne regler – som f.eks. Samorost-spillene – så er ugens Fredagsspil fængslende weekend-hygge.

Windosill er en lille historie om en blå kassebil (den i nederste højre hjørne), der slipper væk fra sin hylde i skabet. På en række små baner skal man åbne døren til højre ved at eksperimentere med alt på banen – og alt reagerer ved, at man hiver, flår, trækker og løfter tingene med musen. Windosill åbner døren til en syret, men fabelagtig forunderlig fantastiverden. Den gratiske stil og hele styringen går lige i hjertet, og Windosill har en medrivende renhed i hele sit udtryk.

De sølle tre dollar, som det fulde spil koster, er det hele værd, men er det for dyrt, er de første par baner dog gratis som smagsprøve.

God eksperimentering og god weekend:)

Hent Windosill her (både Windows og Mac)

Sidder du fast, så er der løsninger til gåderne her

PS:

Vil du have mere spillets skaber Patrick Smith, så prøv hans forrige spil endnu mere syrede spil ‘Feed the Head’ her

Story Book

story

Stil betyder meget for et spil. Og at følge op efter sidste uges vidunderlige Windosill er svært, men ugens fredagsspil ‘Story Book’ gør det godt.

Som i en opslået historiebog er spillet et typisk, men utroligt fængslende “find fejlene” spil. Pointen er at højre side af bogen skal være et spejlbillede af venstre side. Derfor skal der på højre side klikkes på alle de elementer, som skal vendes for at spejbilledet bliver rigtigt.

Let i starten, men jo flere elementer, der popper op og tiden samtidig tikker, gør det ganske udfordrende på sigt.

God weekend og st. bededag 🙂

Spil Story Book her

Sissy´s Magical Ponycorn Adventure

skc3a6rmbillede-2011-05-27-kl-090015Et medie er kommet et stort skridt, når skaberens alder ikke længere er relevant. Eller sagt på en anden måde: når alle fra de yngste børn til den ældste knag kan udtrykke sig via mediet hvad end det er film, digt, eventyr, musik eller malerkunst.

Og i det perspektiv kan jeg kun smile over, at ugens Fredagsspil  ‘Sissy´s Magical Ponycorn Adventure’ er tegnet og udtænkt af den blot 5-årige amerikanske pige Cassie (sammen med sin 33-årige far) – et eventyrspil om Sissy, der bare MÅ indsamle magiske pony-enhjørringer i håndtegnede farvekridtbilleder tegnet af Cassie…. hvilket krævr, at man kæmper mod bjørne, dinosaurer og værst af alt: en ond citron, der truer med at sprøjte citronsaft i øjet på Sissy.

Spillet er kort, nemt og ganske elementært (for voksne), men det centrale er følelsen: alt her føles bare som et stort børnesmil fyldt af fantasi, eventyr og smittende naivitet. Og bedst at alt føles spillet så inderligt personligt (Cassie indtaler selv dialogen), håndgjort og ægte, hvilket i sig selv er en sjældenhed i nutidens spilmarked.

Tendensen er heldigvis på vej mod mere distinkte personlige udtryk i spil som ‘World of Goo’, ‘LIMBO’ eller ‘Sword & Sworcery’ – og her er ‘Sissys Magical Ponycorn Adventure’ forhåbentlig starten på flere børnespil lavet af børn til børn.

God udforskning af en 5-årig piges vidunderlige verden – og god weekend 🙂

 

Spil Sissys Magical Ponycorn Adventure her

Wonderputt

Indpakning og visuel identitet kan gøre hele forskellen – og reelt trylle en ganske fortærsket, men stadig fremragende spilmekanik om til et foruroligende medrivende gensyn.

Tag nu bare mini-golf.

Det kan se sådan ud i en klassisk og dræbende kedsommeligt udseende flashspils-udgave:

skc3a6rmbillede-2011-08-25-kl-143812

Kort sagt – brug musen til at angive fart og retning – og gå efter at score lutter birdies eller albatrosser….

Men man kan også krænge konceptet igennem en i forvejen krøllet hjerne og ende med minigolf a la ugens Fredagsspil Wonderputt:

skc3a6rmbillede-2011-08-25-kl-143610

Så sker der ligesom lidt mere, ikke?

Som udvikleren Dampgnat beskriver Wonderputt:

Adventure golf… but with cows, toads, ski slopes, torpedos and a sprinkle of alien abduction for good measure.

Det smukke ved Wonderputt er ikke alene dets grafiske univers, som man hurtigt fortaber sig i. Det er også små animationer mellem hvert hul, hvor banerne og golfhullerne vokser ud af den svævende planet, og at man hele tiden kan se, hvilke baner, der venter forude, hvis man er god nok.

Og med et så stærkt greb om æstetikken, blev jeg fuldkommen grebet i at sigte med musen og flikke de små bolde rundt på drøncharmerende huller. Et primaeksempel på, hvordan en ellers enkel spilmekanik får nyt liv ved at iscenesætte den anderledes. Også selvom det stadig i bund og grund er…minigolf.

God putning og god weekend 🙂

Spil Wonderputt her

PS: Tak til både Kristian H. og Morten I. for tippet – men Kristian kom først 🙂