Wonderputt

Indpakning og visuel identitet kan gøre hele forskellen – og reelt trylle en ganske fortærsket, men stadig fremragende spilmekanik om til et foruroligende medrivende gensyn.

Tag nu bare mini-golf.

Det kan se sådan ud i en klassisk og dræbende kedsommeligt udseende flashspils-udgave:

skc3a6rmbillede-2011-08-25-kl-143812

Kort sagt – brug musen til at angive fart og retning – og gå efter at score lutter birdies eller albatrosser….

Men man kan også krænge konceptet igennem en i forvejen krøllet hjerne og ende med minigolf a la ugens Fredagsspil Wonderputt:

skc3a6rmbillede-2011-08-25-kl-143610

Så sker der ligesom lidt mere, ikke?

Som udvikleren Dampgnat beskriver Wonderputt:

Adventure golf… but with cows, toads, ski slopes, torpedos and a sprinkle of alien abduction for good measure.

Det smukke ved Wonderputt er ikke alene dets grafiske univers, som man hurtigt fortaber sig i. Det er også små animationer mellem hvert hul, hvor banerne og golfhullerne vokser ud af den svævende planet, og at man hele tiden kan se, hvilke baner, der venter forude, hvis man er god nok.

Og med et så stærkt greb om æstetikken, blev jeg fuldkommen grebet i at sigte med musen og flikke de små bolde rundt på drøncharmerende huller. Et primaeksempel på, hvordan en ellers enkel spilmekanik får nyt liv ved at iscenesætte den anderledes. Også selvom det stadig i bund og grund er…minigolf.

God putning og god weekend🙂

Spil Wonderputt her

PS: Tak til både Kristian H. og Morten I. for tippet – men Kristian kom først🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s