Trauma

skc3a6rmbillede-2011-08-12-kl-101253

Jeg har før været omkring spil, der tackler andre emner end de typiske såsom f.eks. depression i spillet Elude eller fortidens byrder i spillet ‘But that was yesterday‘.

Men så ramte spillet ‘Trauma’ mig – et spil, der om noget forstår hvad stemning, mystik og noget sværere problemstillinger kan indarbejdes i et bund og grund gådespil opfostret i ‘Myst’-familien. Oplægget til spillet er bevidst vagt og drømmeagtigt, men Trauma er centreret omkring en kvinde, der er indlagt på hospitalet efter at have overlevet en voldsom bilulykke. I fire forskellige kapitler gennemspiller du dele af hendes drømme, hvor du i hver eneste gennemsøger drømmene for fotografier af hendes liv før ulykken og løser gåder – som her på billedet, hvor man skal løfte den store kugle væk fra sin teddybjørn.

Alt kan styres ved at tegne symboler på skærmen med musen, og du skal virkelig bruge øjnene for at hitte fotografierne på billederne og løse gåderne. Men det interessante er, at spillets skaber Krystian Malewski har fokuseret på stemningen i spillet først. Han vil gerne tilbage til tiden i 90´erne, hvor spil som netop ‘Myst’ nok havde glimrende gåder, men vigtigst at alt opbyggede en verden, man havde lyst til at blive i og udforske: alene at udviklerne bag ‘Myst’  kalder spillerne for  “turister” og ikke “spillere” var en af motivationsfaktorerne bag Trauma (læs mere her i interviewet med Malewski på Gamasutra)

Og jeg må sige, at jeg er solgt. Trauma er ikke langt, men hold fast, hvor blev jeg engageret og opslugt af spillets stemning lige fra første museklik. Hele den fotografiske skæve kollagestil, lydeffekterne og musikken og indsamlingen af de mystiske billeder gik rent ind – og hvis du bare har en snært ‘Myst’-fan i blodet, så er ‘Trauma’ den mørkere, men ikke mindre spændende tvillingebror.

Trauma er fuldkommen gratis at spille i browseren, men man kan donere et selvvalgt beløb og downloade hele spillet til sin computer.

Dernæst en million tak for alle de indsendte spil til sommerkokurrencen – selve afsløringen af vinderne er dog udskudt til fredag, da I har indsendt 50 spil, som alle skal prøves og vurderes🙂 Og tro mig – der er fantastisk meget guf imellem, så kampen er svær. Grundet de mange spil har jeg også hidkaldt hjælp fra en ekstern med-dommer i forfatter, forsker og spildebattør Jonas Heide Smith, så vi sammen på næste fredag sammen afslører, hvilke spil, der var blandt de bedste af jeres forslag.

God udforskning af drømmeuniverset i Trauma og god weekend.🙂

Spil Trauma her

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s